Din læge som sparringspartner?

Ole Davidsen vil have lægen til at være patientens sparringspartner. Foto: Martin Plauborg

Patienter i dag kan selv opsøge et medicinsk leksikon på internettet og er derfor mere oplyste, når det gælder symptomer og eventuelle diagnoser. Den kompetente patient, som det kaldes, bør ikke betvivles af de praktiserende læger, men i stedet sparres med, mener Regionsmedlem og overlæge Ole Davidsen.  

Af Martin Plauborg

Lægen er i dag sidestillet med internettet, når det kommer til medicinsk viden. Med et par klik rundt på sider som netdoktor.dk, netpatient.dk og sundhed.dk, kan du som borger få svar på utallige spørgsmål vedrørende symptomer på sygdomme og behandlinger.

Og selvom netdoktor.dk helt nederst på deres hjemmeside påpeger, at oplysninger på siden bestemt ikke: ”…må tages som erstatning for kompetent rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge,” så mener Regionsmedlem (V) i Region Midtjylland og overlæge, Ole Davidsen, at lægerne dog bør lytte til patienternes viden.

”Den enkelte patient er ekspert i deres egen sygdom. Det er den praktiserende læge ikke nødvendigvis, og derfor kan vi i mange tilfælde kom hurtigere frem til en diagnose, hvis vi blot lytter til det, som de har fundet frem til på nettet. Vi bør, med andre ord, inddrage dem mere.”

Lægen og patienten har forskellige roller

Patientinddragelse er også et ord som går igen i lægekredsene. Der bliver holdt diverse foredrag om den ’kompetente patient’, og hvorledes de praktiserende læger skal håndtere den store viden, som patienterne i løbet af det sidste årti har opnået.

Dog skal lægerne fortsat være stærkt opmærksomme på deres ansvar som en objektiv autoritet. Lægerne og patienterne indgår ikke i et jævnbyrdigt forhold, men har forskellige roller, argumenterer overlæge og professor ved Københavns Universitet, Bente Klarlund Pedersen i et indlæg til Politiken:

”Nogle patienter er uhyre vidende om deres sygdom. Og det er godt. Men man skal som læge ikke overse, at den såkaldt kompetente patient også kan være afmægtig og have brug for en faglig autoritet.” – Bente Klarlund Pedersen, Politiken 2015

Den pointe er Ole Davidsen enig i. Der er visse patienter, som lægen skal holde sin distance til og være udelukkende professionel:

”Patienter, som kan ikke svare for sig. Altså hypokonderen, barnet eller den demente ældre skal vi bibeholde den faglige autoritet, men ellers er jeg, som læge, din sparringspartner. Man må forholde sig til det patienten siger og give en realistisk vejledning dertil, ” siger Ole Davidsen.

 

 

Dansk musik taber det økonomiske kapløb til udenlandske artister

Peter A.G. og kompagni er ikke en salgsmæssig top af poppen herhjemme. Udenlandske artister udgør mere end 60 procent af det samlede musiksalg i 2016, viser tal fra Danmarks Statistik.

 

Musiksalget i Danmark er i en opblomstringsfase, men det er ikke den danske musik som løber med æren, tværtimod. De internationale kunstnere hitter i sådan en grad herhjemme, at musik fra danske artister nu kun udgør en tredjedel af det samlede salg, viser tal fra Danmarks Statistik.

Af Martin Plauborg

Du kender det sikkert selv. Du åbner Spotify og bliver lynhurtigt præsenteret for de ti udenlandske kunstnere, som du burde lytte til lige nu. Inden du ved af det, har du glemt, at Anne Linnet var det musikalske mål i første omgang.

Den internationale dominans fremgår også, når man betragter en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. For femte år i træk er der vækst i musiksalget i Danmark, men væksten er i høj grad drevet af internationalt musik, der i 2016 udgjorde hele 66 procent af det samlede musiksalg på 494 millioner kroner.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Mikael Højris, konsulent ved Dansk Musikerforbund, ser streamningtjenesterne som den store årsag til, at udenlandske artister fører det økonomiske kapløb. De store kunstnere bliver simpelthen markedsført bedre og er derfor mere synlige på de forskellige platforme.

”Pladeselskaber, som Sony og Universal, har et kæmpe repertoire på de elektroniske platforme, og derfor er de på den grønne gren lige nu. De kan være sikre på, at deres artister, hvert eneste sekund over hele verden får et klik på en indspilning. De kan ikke tabe.” siger Mikael Højris.

Dansk musik skal gøres synligt

Tilbage står en kedelige statistik for dansk musik, hvor selv ikke den store stigning i antal streams på 172 procent kan redde det samlede billede af det danske musiksalg. Samlet set var dansk musiks omsætning i 2012 på cirka 199 millioner kroner mod cirka 167 millioner kroner i 2016. Et fald på 16 procent.

Tallene er dog ikke udtryk for, at de danske kunstnere er blevet upopulære, mener Mikael Højris.

”Man skal passe på med at træffe nogle bombastiske endegyldige konklusioner. Musikmarkedet er noget, der udvikler sig hele tiden. Det handler om at gøre dansk musik synligt på streamingtjenesterne, så de danske forbrugere kan finde musikken. Dét er udfordringen,” siger Mikael Højris.

Forbederelsesopgave – JM2

Martin Plauborg, 24 år – Fra Bjerringbro.

Baggrund og personlige interesser/fritid:

Student fra Handelsgymnasiet Tradium Elitesportscollege.

Fuldført 1. og 2. semester på Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Sanger/sangskriver og radiovært på programmet ”20’erne” på Aarhus Studenterradio.

Forberedelse til forløbet:

Jeg har ikke forberedt det store til forløbet. Jeg har blot gjort mig nogle tanker om, hvad mit fokus vil være på i forhold til forbedringer.

Bidrag i grupper/par:

Jeg bidrager især med et drive til at få tingene lavet, men med kvalitet. Og så min ideudvikling.

Ambitioner:

Min ambitioner ligger på en 8’er – Jeg glæder mig til at lære, men forholder mig kritisk til metoderne, hvorpå vi gør det. Sagt på en måde, jeg er åben for det hele, men jeg er også nået til punkt, hvor jeg sorterer i, hvad jeg kan bruge og ikke kan.

Faglige kompetencer og mangel på samme:

Min største faglige kompetence (på skrift) er min kreative stilart. Generelt vil jeg fremhæve min kreativitet, som alt andet lige er min stærkeste egenskab. Min grundighed er derimod min største faldegrube. Og det især der, at jeg vil forbedre mig – helt til basale som at slå ord op, så de betyder det, som jeg tror, at de betyder.

 

Retten fastlår skyld i Randers-uheld

En 52-årig mand er blevet idømt dagbøder og en frakendelse af kørekortet i en sag om uagtsom manddrab i forbindelse med et biluheld den 9. maj sidste år.

Af Martin Plauborg

En klar maj aften skrider en bils højre forhjul ud i rabatten ved et venstrekrummet sving på Gl. Silkeborgvej ved Helstrup tæt på Randers Nordvest. Rabatten er lav, og i et forsøg på at rette bilen op drejer føreren kontra. Køretøjets højre forhjul rammer den høje vejkant og vælter ind på modsatrettede kørebane, glidende på siden.

Bilen rammer en modkørende motorcykel og slynger to passagerer væk fra vejen. En 31-årig mand og 26-årig kvinde.

Godt et år senere, mandag d. 1 maj 2017, står den 52-årige mandlige fører tiltalt for i alt fem forhold ved Byretten i Randers.

Årsag til uheld

Tiltalte er anklagerens første vidne, som først og fremmest erkender anklagerne om kørsel med frakendt kørekort, men erklærer sig uskyldig i forholdene vedrørende uagtsom manddrab på den 31-årige mand og 26-årige kvinde.

Anklageren vil have tiltaltes begrundelse for køretøjets skrid ud i rabatten:

”Jeg får øje på en motorcykel i modsatte kørebane, cirka 50 meter længere fremme. Den ligger til venstre for midten, og jeg skønner, at den kommer hurtigt og lægger mig ud til højre i min kørebane for at give plads. Da ryger mit hjul ud i rabatten, og instinktivt forsøger jeg at dreje bilen tilbage på vejen,” fortæller tiltalte.

Tiltalte fastslår, at hans hastighed på den pågældende dato var svær at huske, men at den ikke oversteg 85 km/t.

Næste vidne er føreren af et køretøj som, ifølge eget udsagn, kørte bagved tiltalte. Han forklarer, at han selv kørte 80-85 km/t, og tiltalte derfor trak fra ham umiddelbart inden svinget.

”Han kørte stærkt ind i svinget. Jeg tænkte; ’Han ender nok ude på marken’,” siger vidnet.

Anklageren tilkalder herefter en kvinde, der kørte bagved den forulykkede motorcykel. Hun forklarer, at motorcyklen kørte meget langsomt og holdte sig langt ind til højre på egen kørebane.

Forsvarsadvokaten udspørger kvinden om en udtalelse givet til politiet på uheldets dato, som ikke stemmer overens med den givet et par måneder efter. Han påpeger, at kvinden i den første udtalelse nævner at komme fra den modsatte side.

”Jeg blev citeret forkert i den første udtalelse. Og der blev jeg heller ikke registreret som vidne,” siger kvinden fortvivlet.

Det sidste vidne er en bilinspektør, der har undersøgt både bil og vej for fejl og mangler. På baggrund af medbragte billeder af gerningsstedet, argumenterer han for, at tiltalte mindst har kørt 100 km/t.

Dagbøder og ubetinget fængsel

Afslutningsvis pointerer anklager, at tiltaltes forklaring bør ses bort fra, især på baggrund af den kvindelige bilists vidneudsagn om motorcyklens fart og placering på kørebanen. Tiltalte har ifølge anklageren kørt uforsvarligt og uden retten til det. Anklager kræver derfor ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder, bøde på 14.000 kroner og en ubetinget fængselsstraf på 30 dage.

Forsvarsadvokaten vil have dommeren og de to domsmænd til at håndhæve den begrundede tvivl, da kvindens vidneudsagn, ifølge ham, strider i forskellige retninger. Forsvarsadvokaten sår tvivl om kvindens tilstedeværelse på det pågældende tidspunkt.

Efter halvanden times votering lyder dommen. Tiltalte bliver dømt i alle fem forhold.

Straffen lyder på 20 dagbøder på 1000 kroner, som straffes med 20 dages fængsel, hvis ikke bødes betales, en frakendelse af kørekortet i seks måneder og tiltalte betaler sagens omkostninger.

Antik-tak – et døende håndværk

Interessen for antikke ure er faldende. Det mærker 56-årige Ebrahim Bakhtvar, der ejer den sidste antikke urmagerbutik i Aarhus. Døren til butikken står på klem, men når den lukkes, bliver den aldrig åbnet igen.

Tekst og foto af Martin Plauborg

Tik fra højre, tak fra venstre. Ja, tik tak, oppe og nede og frem og tilbage.

Ved første ørekast mødes kunderne af charmerende fuglesang og 300-400 tikkende 8-døgns urværker. Lydindtrykkene fra urværkerne virker lige så overraskende som de forskellige dufte, man møder i Matas. Det er umuligt at identificere, hvilket ’tik’, som lyttes til, og den kompakte butik gør det ikke mindre uoverskueligt.

”Den er lavet af et gammelt mekanisk fuglebur,” siger den 56-årige indehaver af Antik-Ure og peger i retning af en grå metalboks hængende over indgangens højre side. Den sørger for fuglekvidderen ved ind- og udgang.

Ebrahim Bakhtvar selv er iført en anonym langærmet sort trøje med sine briller hængende solidt om halsen, i det tilfælde at han skulle få brug for dem. Den falmende hårpragt indikerer, at alderen har haft en indvirkning på andet end synet.

’Pling’

Et af de seks standerure bryder den tikkende stilhed og gør det klart, at klokken har slået 14.00 i Aarhus’ sidste antikke urmagerbutik.

Et laterneur fra 1730 – stadig fuld funktionelt.

Ingen interesse – intet værd

Standerure, bordure, vægure, vækkeure, lommeure og armbåndsure. Dyre som billige, guldbelagte som træudtryk og høje som lave. Ebrahim Bakhtvar sikrer, at tiden i forretningen aldrig går i stå, når han hver mandag morgen trækker samtlige ure op.

Det er der tid til, for kunder er der ikke mange af, hvilket ejeren mener skyldes flere ting:

”Altså når først jeg har lavet et ur, så går der 20-25 år, før kunden kommer igen. Og så er tiderne skiftet. Det svært bare at give et ur som det her væk. Der er ingen som vil have det,” siger ejeren og peger på det ældste antikur i butikken. Et blåt trælavet standerur fra 1727.

Ebrahim Bakhtvar gav selv 600 kroner for uret i genbrugsforretningen ’IGEN’ ved Storcenter Nord i Aarhus N. Det var for 14-15 år siden. I dag er det gamle antikur værdisat til den nette sum af ingenting, pointerer indehaveren.

”Der ikke er interesse i det. Da interessen var der, så kunne man få 20-30.000 for sådan et ur.” Ebrahim Bahktvar bevæger sig igen over mod glasdisken til højre i butikken. Her ligger alle ejerens lommeure lagt på et lyserødt stofunderlag, som de altid har gjort.

Alligevel er alt forandret.

Når Ebrahim Bahktvar skal ned i detaljen, er det godt at have sine briller lige ved hånden.

En urmager som tusindkunstner

Forretningen er helt præcist fra 20/10-1970 – Datoen er indgraveret i en blå Bjørn Wiinblad platte, som en kunde gav den tidligere ejer i gave. Og selvom Ebrahim ejer butikken, anser han arbejdet som frivilligt, da regnskabet mere eller mindre går i nul.

Han nyder hvert et øjeblik i butikken, men har bevidst valgt kun at have åbent mandag til onsdag fra 12-17. Hvis Ebrahim Bahktvar begyndte at reklamere for butikken, ville arbejdspresset blive for højt, og det ønsker han ikke.

”Jeg lider både af sukkersyge, hjerteproblemer og posttraumatisk stress. Butikken gør, at jeg kommer op og i gang. Den er mit frirum,” siger indehaveren og forsvinder ind i det lille værksted bag glasdisken med lommeurerne.

Hvis butikken sværmede med kunder, så ville han heller ikke kunne fordybe sig i det magiske mekanik, og det er nærmest det vigtigste, da det er et døende håndværk:

”Før i tiden kaldte man en urmager for en ’tusindkunstner’. Man skal jo kunne male, svejse, være maskinarbejder, finmekaniker, urmager og ja, regne – hvis man skal lave et urværk fra bunden af,” siger Ebrahim Bakhtvar.

Søg, men du finder ikke

En hurtig søgning på Krak.dk giver 19 resultater for urmagere i Aarhus, men ingen er umiddelbart specialister i antikke ure. Så når Ebrahim Bakhtvar en dag vælger at dreje nøglen om på Viborgvej, bliver det svært at finde en urmager i Aarhus, som kan sit kram med mekanikken.

Nuværende urmagere arbejder, ifølge Ebrahim Bahktvar, blot med reservedele. De kan finde ud af at skifte batterier og remme, men det mekaniske er en kunstart, og den mestrer kun få. Det er blandt andet derfor, at Antik-Ures genbo ’Den Gamle By’ i flere omgange har kontaktet Ebrahim Bakhtvar, når urene ikke tikkede korrekt.

“Jeg stopper, når fysikken ikke kan mere,” siger ejeren og sætter sig på sin værkstedsstol.

Urene slår på livet løs, ihvertfald lidt endnu.

Antik-Ure

Anslag: 4301

Korrektur: Freja

58 og stadig flyvende

At paraglide kræver tid, men du beriges med mere end blot en naturoplevelse. Det giver et sus af frihed, som kun opnås med fødderne solidt løftet fra jorden.

Af: Martin Plauborg

Tag en dyb indånding. Luk øjnene og lyt. Hør, hvordan sivene risler, og bølgerne klemmes ind mod strandkanten. Mærk vinden, der brager hidsigt mod din ryg. Du har medvind. Ventetiden har ikke været forgæves – åben så øjnene. Solen har gennemboret de grå skyer. Nu bugter den sig ud over vandet. Derude svæver du om lidt. Du løfter stille og roligt din skærm op over hovedet. Den stærke medvind tager hurtigt fat. Dine fødder slipper langsomt det bløde græs. Skræntens afsats er bag dig. Dine luft-kompagnoner er foran dig. I griner, for I ved det alle sammen. Nu paraglider I.

Det billede bliver langsomt malet inde i hovedet, mens Kaj Norman Nielsen på 58 ivrigt fortæller om turen ud over Klæbjerg, som vises på computeren foran os. Netop den følelse af frihed og velvære er grunden til, at han siden startfirserne har begivet sig ud på alverdens skrænter og afsatser.

’Det giver en ro. Luften er anderledes. Omgivelserne er foranderlige. Der er ikke to dage der ens, når man tager ud og flyver,’ siger 58-årige Kaj Norman Nielsen, der de sidste 11 år har paraglidet.

Man skal være indstillet på at ’para-waite’

Sammenlignet med almindelige interesser som fodbold og håndbold er paragliding en dyr fornøjelse. Foruden eget udstyr, der for ham er løbet op i 20.000-25.000 kr., er der også et årligt medlemskontingent på 1000 kr., som går til den respektive klub, man er medlem af. For ikke at nævne en dyrere ulykkesforsikring.

Ifølge Kaj Norman Nielsen er det dog ikke pengepungen, der trykker. Tid er den største udgift.

’Jeg brugte mange weekender de første år, hvor der ikke skete noget. Enten var vejret for voldsomt eller for let, eller så var det den forkerte instruktør, som var der. Vi venter så på, at betingelserne bliver flyveberettiget. Det kalder vi at ’para-waite’,’ siger en smilende Kaj Norman Nielsen.

Risikoen giver et særligt sammenhold

I en årrække måtte Kaj Norman Nielsen dog lægge sine skærme på hylden. Tiden var pludselig knap, da familien blive forøget med to drenge. Og selvom Kaj Norman Nielsen ikke ser paragliding som en ekstremsport, måtte han i den tid alligevel sande, at risikoen for uheld er større end så mange andre sportsgrene..

’Når man har små børn, så skal man ikke gå ud og gøre noget forkert, og paragliding er ikke helt ufarligt. Men de år hvor jeg ikke fløj, der savnede jeg det. Det har altid været en latent drøm,’ pointerer Kaj Norman Nielsen.

Den selvsamme risiko er dog en særegen egenskab, man deler med andre, der dyrker interessen. Og den følelse af sammenhold får man ikke mange andre steder, mener Kaj Norman Nielsen.

’Når man er paraglidere, så vil man lidt mere end naturoplevelsen. Der er et specielt bånd imellem os, når vi er ude og flyve. Vi føler os hævet, fordi vi alle sammen mærker suset, og det binder os på en mærkelig måde sammen.’

 

Anslag: 2997

Korrektur af: Freja

Just another Mediajungle.dk site